Caféband

Caféband er en yderst velspillende kvintet, som spiller smooth jazz, ballader, pop, swing og bossa samt internationalt kendte og danske "easy-listening"-numre fra dengang og til nu.

Vi spiller til receptioner, firmaevents, byfester, offentlige og private festarrangementer, fødselsdage, bryllupper, mm.

Skal det være musik med stil for det voksne publikum, så indhent et tilbud til dit arrangement: info@cafeband.dk eller telefon 43 52 23 35

 

Caféband er her klar til underholdning med stil

Gamle og moderne klassikere, musicalnumre og iørefaldende, "blødere" numre fra 1960erne og fremefter er Cafébands repertoire og fremføres med vokal, guitar, bas, piano og trommer.

De fem har vidt forskellige musikalske rødder men har fundet sammen om et anderledes og meget "easy listening"-repertoire.

Det giver ørenlyd og vellyd ved stearinlyset på de rødternede duge og de små scener.

Caféband spiller gerne op til 3 x 45 minutter. Pris for 1 x 45 minutter: 6.000 kroner.

Caféband på Café Lipperts

Musikalsk tyvstart på julemåneden

 

Caféband spiller julen ind på Taastrup Medborgerhus præcis en måned før den store aften.

 

Når døren er låst og lukket mellem jul og nytår, hvor den sidste torsdag i måneden falder, må der tages forskud på julen præcis en måned før.

Derfor bliver november måneds musikcafé med den lokale kvintet Caféband præget af julemelodier og -sange i jazz- og swingstil, når der torsdag den 24. november kl. 19.30 er to timers gratis musik og hygge i Café Lipperts på Taastrup Medborgerhus.

Både danske og udenlandske julesange er med på repertoiret og blandes med "ujulede" numre til den 11. musikcafé, siden traditionen blev grundlagt for halvandet år siden. De seneste mange gange har der været fyldt godt op ved bordene og i sofaerne. Det er meningen, at man skal kunne hyggesnakke og nynne med samt måske få en swing-om på de ledige kvadratmeter, når Caféband spiller op, så stemningen er uformel.

Bandet består af Bettina Jarlhelt ved sangmikrofonen, Svend Therchilsen bag guitaren, Lars Green på bas, Thomas Breinstrup ved klaveret og Lars Pilemand Hansen bag trommesættet. De har spillet sammen i mange år og skabte traditionen med musikcaféen den sidste torsdag i måneden for at levere en musikalsk oplevelse ganske gratis - og hellere spille for et levende publikum end i et lyddæmpet øvelokale.

Senest spillede de 3. november i musikcaféen i anledning af Spil dansk-dagen, hvor den lokale vokalkvartet Line-Up var på gæsteoptræden. Her var masser af danske sange og tekster for en stort set fyldt café, og publikum blev og sang med til sidste tone.

Inden musikken begynder klokken 19.30, kan man indtage dagens ret i caféen, blot man har bestilt den senest dagen forinden på e-mailadressen kulturhusene@htk.dk eller i selve caféen. Man kan undervejs købe en kop kaffe, en øl eller en vand.

Caféband

Caféband startede som et hyggeprojekt for en række musikere, som bl.a. havde spillet til revy i Taastrup Kulturcenter. Orkesteret kan føres tilbage til før årtusindskiftet og har i dag følgende besætning:

Bettina Jarlhelt: sang

Thomas Breinstrup: piano

Svend Therchilsen: guitar

Lars Pilemand Hansen: trommer

Lars Green: bas

Copyright © All Rights Reserved.